Hestens fodring: det grundlæggende

Foderets vej

Fra mund til baktarm: hvor fordøjes hvad?

Grovfoder

Græs, hø, wrap og halm: den fiberrige base i enhver foderplan.

• 

  Grovfoder

  Grovfoder som græs, hø og wrap er grundlaget i enhver hests foderplan. Heste er græssere, der optager små mængder fiberrigt foder hele dagen.

• 

  Græs

  Frisk græs er det mest naturlige foder for heste: vandrigt, fiberrigt og grundlaget for græsning.

• 

  Hø

  Hø er græs, der er tørret, så det kan holde længe. For mange heste er det den vigtigste kilde til grovfoder, især om vinteren og på stald.

• 

  Wrap (ensilage)

  Wrap, også kaldet ensilage, er græs, der er tørret mindre end hø og pakkes lufttæt, hvorefter det ensileres let.

• 

  Halm

  Halm består af de tørrede stilke fra kornafgroder. Den er fiberrig, men fattig på energi og næringsstoffer, og tjener frem for alt som strølse og som kaloriefattig fyld.

Tilskudsfoder

Kraftfoder, balancer, mineraler og salt, der supplerer grovfoderet.

• 

  Kraftfoder

  Kraftfoder er fællesbetegnelsen for energirigt tillægsfoder som korn og blandede piller eller mysli. Det supplerer grovfoderet, men erstatter det aldrig.

• 

  Foderbalancer

  En foderbalancer er et koncentreret foder med protein, vitaminer og mineraler, men fa kalorier, tiltænkt at udfylde mangler i en grovfoderplan.

• 

  Mineraler og vitaminer

  Heste har ud over energi og protein også brug for mineraler og vitaminer. Nogle findes der rigeligt af i grovfoder, andre mangler der netop ofte i.

Næringsstoffer og vand

Byggestenene i foderet: vand, fiber, sukker og stivelse, protein og energi.

• 

  Vand

  Vand er det allervigtigste næringsstof. En hest skal altid have adgang til frisk, rent vand.

• 

  Salt

  Salt leverer natrium og klor, to mineraler, som grovfoder og kraftfoder som regel ikke leverer nok af. Næsten enhver hest har derfor brug for adgang til salt hele året.

• 

  Fibre

  Fibre er den strukturelle del af planter og det vigtigste næringsstof for hesten. Hesten fordøjer ikke fibre selv, men lader mikroorganismer i tyktarmen fordøje dem.

• 

  Sukker og stivelse

  Sukker og stivelse er de hurtigt fordojelige kulhydrater i foder, samlet også kaldet ikke-strukturelle kulhydrater eller NSC. De giver hurtig energi, men for meget på en gang er risikabelt.

• 

  Protein

  Protein leverer byggestenene til muskler, hud, hove og restitution. Det handler her ikke kun om mængden, men frem for alt om kvaliteten.

• 

  Energi

  Energi er ikke en losstænde ingrediens, men det, foder leverer til at bevæge sig og leve. I hesteernæring udtrykkes den som regel som fordojelig energi.

Fordøjelsessystemet

Fra tænder til baktarm: hvordan hesten fordøjer sit foder.

• Tænder og tygning

  Tænder og tygning

  Tygning er det første trin i fordøjelsen. Hestetænder er særlige: de bliver ved med at skyde frem hele livet for at følge med slidet.

• Mavesækken

  Mavesækken

  Hestens mavesæk er lille i forhold til kroppen og danner mavesyre dognet rundt. Det passer til et dyr, der spiser små mængder hele dagen.

• Tyndtarmen

  Tyndtarmen

  I tyndtarmen sker fordøjelsen med egne enzymer: her nedbrydes stivelse, sukker, protein og fedt og optages.

• Blindtarm og tyktarm

  Blindtarm og tyktarm

  Blindtarmen og tyktarmen danner sammen hestens store gæringsrum, hvor fibrene fordøjes.

• Tarmmikrobiom

  Tarmmikrobiom

  Tarmmikrobiomet er den store population af mikroorganismer i baktarmen, der fordøjer fibrene for hesten. Hesten og dens mikrober samarbejder.

Fodring i praksis

Vurdere huld, skifte foder gradvist og undgå giftige planter.

• 

  Huld og Body Condition Score

  Body Condition Score (BCS) er en made at vurdere, om en hest er for mager, ideel eller for tyk, ved at se og føle på faste steder på kroppen.

• 

  Foderskift

  Nyt foder eller nyt grovfoder indforer du altid gradvist, så tarmfloræn får tid til at tilpasse sig.

• 

  Giftige planter

  Mange almindelige planter, buske og træer er giftige for heste. Dette er en kort introduktion og henvisning, ikke en fuldstændig sikkerhedsliste.